Bimeon

Søg på nettet

Artikler

Erhvervsadvokat i København?

Der er rigtigt mange iværksættere i Danmark. Og der er mange unge mennesker, der lige nu studerer, som drømmer om at blive iværksættere. De har gode idéer. De har kapacitet – i det mindste den intellektuelle kapacitet inden for det felt, som de gerne vil være aktive på. De har dog sjældent den økonomiske kapacitet, der skal til, for at de kan nå målet med at blive selvstændigt erhvervsdrivende. De har heller ikke muligheden for at kunnen låne sig frem til den økonomiske kapacitet, som er nødvendig. Hvorfra skal garantien til et lån komme fra?

De første år

De har dog mange muligheder for alligevel at komme igennem de første års svære skær. De kan fx få plads på en inkubator, hvor de både kan få stillet kontor og dertil hørende faciliteter til rådighed. De kan også ofte få konsulent bistand, så de ikke bruger deres tid forkert. Det kan fx være sådan noget som at vælge hvilke udstillinger og salgsevents de bør deltage i. Det kan være sådan noget som at lære at sælge via e-mails eller andre metoder. Det, de dog sjældent får hjælp til, er at finde ud af, hvilken selskabsform, de skal vælge, når deres virksomhed bliver stærk nok til at kunne stå udenfor en beskyttende og hjælpende inkubators mure.

Hyr en god erhvervsadvokat først

De får simpelthen ikke at vide, at der er forskellige selskabsformer, som de skal tage stilling til. De skal vælge, hvilken form passer dem bedst. De ved måske at der findes noget der hedder et interessentskab eller et anpartsselskab. Men får de oplysning om hvad forskellene er? De forsøger måske at google det. Sådan et selvstudie kan være tidskrævende. Og det er trættende. De har brug for støtte her. Og de har brug for støtte fra en advokat. Det skal være en specialiseret advokat. En advokat i erhvervsret som beskrevet her.

Når du nu hører det her, så tænker du, at det er banalt. Du tænker måske at iværksætterne sikkert selv kan finde ud af at henvende sig til en advokat. Du har ret. Det kan de godt. Men de har ikke tid. Og de har slet ikke overblikket til at kunne si de mange informationer, som de faktisk finder, fra hinanden, så de kan foretage et kvalificeret valg angående deres virksomheds form og fremtidige økonomi.

Brug en progressiv advokat

Derfor burde det være en selvfølge, at der er tilknyttet en advokat i erhvervsret til enhver inkubator, der findes her i landet. Den advokat skal informere iværksætterne om, hvilke muligheder de har. Det kan nemlig variere fra virksomhed til virksomhed. Nogle iværksættere henvender sig jo kun til det danske marked. Andre vil gerne lidt længere ud i verden. Andre satser stort på hele kloden. De har brug for rådgivning og vejledning, når de endelig skal etablere deres egen virksomhed.
Det kan tænkes, at én iværksætter kender en advokat i København – sådan privat – som kan vejlede ham eller hende. Den advokat kan dog ikke vejlede alle iværksættere. Men hvis han er tilknyttet – med honorar – til en inkubator, så kunne han bidrage til, at mange iværksættere ikke begår fejl, når de etablerer deres selskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *