Bimeon

Søg på nettet

Artikler

Test om du har generaliseret angst

Du har kvalme. Du har også haft en ordentlig svedetur her tidligere på dagen. Det undrede dig faktisk. Du er jo ikke sådan noget nær det, de kalder for overgangsalderen. Og du ved også med sikkerhed, at du ikke er gravid. Så hvorfor får du kvalme og svedeture? Ja, det kan være, at du lider af noget, som vi kalder for generaliseret angst. Det kan dog også godt være, at du bare er ved at lægge dig med en influenza. Det er jo højtid for influenza her i vinteren.

Tag en test!

Men nu nævnte jeg jo lige det her med generaliseret angst. Og det du har oplevet med kvalme og svedeture, er symptomer på generaliseret angst. Ligesom hovedpine eller svimmelhed også kan være. Du skal dog ikke bare lige springe til en hurtig konklusion, der siger, at du lider af generaliseret angst, bare fordi jeg nævner nogle symptomer på den lidelse. Du kunne måske først lige tage en af de der tests, der findes, som kan fortælle dig om du lider af generaliseret angst. Jo der findes nemlig forskellige angst tests. Nogle af dem kan du hente i printet form hos forskellige behandlere og udfylde derhjemme. Andre ligger online.

En god angst test

Du kan undersøge, hvor du kan få en angst test på Google. Det er ikke så svært. Her er en god test af om du har angst. Men viser det sig, at du lider af generaliseret angst, så kan du få behandling. Den vil gå ud på at afdække, hvornår du bliver angst og i hvilke situationer. Det, der er kendetegnet for generaliseret angst, er nemlig, at du bliver angst i flere forskellige situationer i løbet af en dag. Det kan fx være, at du bliver angst, når du tænker på at dit barn er på vej hjem fra skole og, at der kan ske en ulykke. Det kan også tænkes, at du bliver angst, når du fx skal fremlægge et oplæg for nogle kollegaer. Det kan også tænkes, at du bliver angst, når du bevæger dig ud med bilen. Måske går du også og får sved på panden, hvis du spørger dig selv, om du måske lider af en alvorlig sygdom.

Håndtering af svære situationer

Det kan være svært at håndtere de mange forskellige situationer, uden at du bliver angst. Og det kan være svært at definere, om du lider af præstationsangst, når du skal fremlægge oplægget. Eller om du måske lider af sygdomsangst, når du får sved på panden, fordi du tænker på alvorlige sygdomme i ny og næ.  Generaliseret angst er en ny betegnelse, og der er ikke fuldkommen sikkerhed for, hvorfor den opstår. Nogle eksperter mener, at den har bund i genetiske forhold. Andre mener, at den bliver fremkaldt af traumer, du har fået tidligere i dit liv. Fx ved at overvære – eller være involveret i – en voldsom trafikulykke. Behandling af generaliseret angst afviger ikke fra behandling af andre former for angst. Angst er jo ikke en speciel form eller type. Det er en lidelse. Der er bare det, at det kan tage lidt længere tid at finde rødderne til, at du lider af generaliseret angst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *