Bimeon

Søg på nettet

Artikler

Hvepsebo i haven

“Det er jo bare nogle små fredelige hvepse”. Den sætning har hængt ved hos mig i mange år, og det skyldes en oplevelse, jeg havde hos nogle venner en sommerdag (de findes faktisk) i deres have dengang. Vi var en del mennesker samlet til hyggesnak og en enkelt øl, solen skinnede og alt var fryd og gammen. Lige indtil…

Et hvepsebo i haven – uskyldigt?

Vi bemærkede, at der pludselig var en del hvepse. Ikke så mange – men nok til, at vi bemærkede det. En af naboerne gik lidt rundt i haven, og han fandt ud af, at der var et ret stort hvepsebo på siden af haveskuret. Han så noget bekymret ud, men Palle nede fra hjørnet slyngede så den omtalte bemærkning ud om, at de jo er ganske fredelige.

Jeg mente nu nok, at et hvepsebo ikke sådan er at spøge med – især efter jeg havde læst om hvepsebo tidligere.

Men mine betænkeligheder gjorde ikke det store indtryk på Palle, der endte med at ville bevise sin påstand om det fredelige. Han tog en pind og gik ned til det ret store hvepsebo med det formål at slå det ned fra skuret.

Akut allergisk reaktion

I samme sekund, som Palle rørte hvepseboet, gik de helt amok på ham. På få sekunder var han omsværmet af de små arrige hvepse, der stak ham ganske forfærdeligt. Bevares – det så ikke helt ud som på billedet her. Men næsten.

Han råbte og skreg, og han løb afsted i en fart. Vi måtte spule ham med en vandslange for at være sikre på, at alle hvepse var af ham, og mens vi gjorde det, ringede de andre efter en ambulance. Han havde det helt forfærdeligt i flere dage bagefter, men han kom sig da. Det var simpelthen en voldsom allergisk reaktion, han havde. Men han lærte da noget om hvepse og hvepseboer:

Et hvepsebo skal fjernes af professionelle

Det er IKKE en opgave for menigmand at fjerne et hvepsebo, og i værste fald kan det være dødeligt at blive angrebet af rasende hvepse.

Der er professionelle firmaer, der tager sig af den slags – for eksempel firmaet Skadedyr-Danmark, der er specialister i fjernelse af hvepsebo.

Hvis du bliver stukket af en eller flere hvepse,ska du være opmærksom på dette:

Søg lægehjælp straks, hvis stik eller bid yderligere giver følgende tegn
  • tiltagende udslæt og hævelse
  • hovedpine
  • svimmelhed
  • kvalme
  • brystsmerter
  • sammensnøring af luftrøret eller brystkassen
  • åndedrætsbesvær.

2 thoughts on “Hvepsebo i haven

  • Det er ret uheldigt at vise et billede af en mand med BIER på sig. Hvepse har IKKE samme adfærd som bier. Det er rigtigt kedeligt at mange mennesker ikke kan se forskel og ikke gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i, at der er forskel, og at man kan se forskellen. I skulle forbydes at spise honning fra de små venlige bier, når I ikke kan skelne.

    Besvar
    • Eskild Strudsberg

      Ja for Søren da – virkelig uheldigt 🙂

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *