Bimeon

Søg på nettet

Artikler

Wallstickers til den lille

Nu er det på tide, at vores tumling lærer at sove i sit eget værelse. Vi har fået købt en barneseng og alle de møbler, vi har brug for. Vi har også købt dekorative ting, som han kan kigge på, hvis han vågner. Det bliver svært at få ham ind i værelset. Det vil sige, at det bliver svært for mig, at han flytter derind. Men det skal gøres. Han sover allerede hele natten, så det bør ikke blive svært for ham. Vi har fået en walkietalkie, så vi kan høre, hvis han vågner.

Vi er ved at lægge sidste hånd på hans værelse. Jeg mangler at få sat et skab op, og så mangler jeg også at få noget dekorativt på den store væg, som sengen står ved. Den er malet i en fin, gråblå farve. Vinduet har fået rullegardin, så han ikke bliver vækket af solen tidligt om morgenen.

Væggen glæder jeg mig til at skulle dekorere. Jeg har tænkt på at male nogle mønstre med stencils. Det kan blive flot, men det kan også blive lidt fimset. Min kæreste har intet, imod at det bliver fimset. Men nej, jeg tror, at jeg bliver nødt til at finde en anden løsning.

Plakater kunne være en løsning. Men jeg synes ikke, jeg kan finde nogen, som er sjove til en lille drengs værelse.

Wallstickers!

Forleden kom jeg forbi en butik, som sælger wallstickers. De har et kæmpe sortiment. Bl.a. havde de en særlig afdeling med wallstickers til drengeværelser. Det er en genial idé.
En wallsticker er et motiv i vinyl, som kan overføres på væggen, så motivet sidder på den. Det helt fede ved sådan, én er, at den kan tages ned fra væggen uden at beskadige den. Det betyder, at dekorationen kan laves om, efterhånden som man bliver træt af at se på det samme motiv. Vupti – ned med wallstickeren og op med en ny.

Jeg havde ikke så meget tid til at se alle wallstickerne igennem, da jeg kom forbi forretningen, men har set på deres hjemmeside, at de har rigtigt mange.

Man kan få dem med citater og tekster. Man kan også købe flerfarvede wallstickers. Det er også muligt at få ensfarvede motiver. Dem kan man så købe i forskellige farver. Det kunne da være flot med en stjernehimmel med en måne, hvor man laver månen, gul eller grøn, og så stjernerne i andre farver – fx mørkeblå eller sorte. Man behøver jo ikke at bruge alle elementerne i samme wallsticker på én gang. Altså det, jeg prøver at sige, er, at jeg kunne købe 4 sæt wallstickers i 4 forskellige farver, men med samme motiver. Dem kan jeg så kombinere mindst 4 gange, og hver gang vil motivet se anderledes ud. Det er da smart. Udgiften bliver vel den samme. Det handler bare om at opbevare de elementer af wallstickerne, man ikke bruger. Det bliver der altså plads til i det nye skab, jeg skal sætte op. Så skal jeg bare ikke glemme, hvor jeg har lagt dem, når jeg vil skifte dem ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *