Lærdom på skolen

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en stil, som jeg skal aflevere i dansk i morgen. Det er en fortolkning af Johannes V. Jensens digt om Fujijama. Digtet handler om liv og død. Det handler om at opleve verden, som den er. Det handler om at finde sig selv og at acceptere, at man er. Her og nu. Lidt, det samme som de sange, vi har skrevet, handler om. Bare skrevet på en måde, der får en til at tænke efter endnu en gang. Ok, sproget er gammeldags. Men det taler alligevel til én. I det mindste til mig. Jeg har skrevet stilen og er ved at sætte kommaer. Hader det der med kommaerne. Jeg er ikke god til det. Men det er da blevet bedre. Og det tør jeg altså godt sværge på, at de timer, vi har haft i sangskrivning, har hjulpet til.

Musikefterskole

Jeg går jo her på en efterskole på Fyn, hvor vi for det meste beskæftiger os med musik og alt, hvad der har med musik at gøre. Vi skriver sange. Vi spiller musik. I bands. Vi lærer om forskellige musikgenrer og instrumenter. Vi lærer også om musikhistorie. Og ja, vi lærer også om alle de tekniske ting, der hører med, når man laver koncert. Lyd og lyseffekter. Scenografi. Det er virkeligt spændende. Så pyt med at jeg nok ikke får topkarakter i dansk. Jeg ved bare, at jeg er blevet bedre til både at skrive dansk og at sætte kommaer. Så jeg skal nok bestå afgangsprøven til sommer. Det er jeg slet ikke bekymret over. Og skal jeg være helt ærlig: Jeg er faktisk begyndt at forstå, at det danske sprog kan noget, som intet andet sprog kan. Det er en ny oplevelse for mig. Jeg har altid kun villet høre og skrive sangtekster på engelsk. Men jeg har ændret holdning i løbet af det her år på efterskolen.

Sangtekster

Jeg har godt nok ikke skrevet sangtekster på dansk endnu. Det er svært. Men jeg er sikker på, at jeg godt kan. I bandet vil de bare ikke synge på dansk. De vil synge på engelsk. Det er jeg med på. Så jeg skriver teksterne til dem på engelsk. Jeg er god til engelsk. Pudsigt nok. Måske fordi min far er fra England, og vi har altid talt engelsk derhjemme. Også selvom vi bor i København.

Væk fra folkeskolen

Jeg kom på efterskolen her, fordi jeg ville gerne væk fra folkeskolen. Min mor var ikke meget for det. Men hun kunne godt se, at det ikke gik så godt med at følge med. Jeg var slet ikke interesseret i at gå i skole. Det var for kedeligt. Og besværligt. Mest i dansktimerne. Men også i historietimerne. Al den snak om kongerækken i Danmark om modstandsbevægelsen, som måske var for passiv, var ligesom ikke min kop te. Især ikke, når jeg hører min farfar fortælle om, hvad hans forældre oplevede i London under krigen. Men ærlig talt, opholdet her på efterskolen har åbnet mine øjne for, at virkeligheden er der, hvor den opleves. Ikke hvor en eller anden siger, at den er.