Bimeon

Søg på nettet

Artikler

Hjørnesofa eller sovesofa?

Vi har købt lejet en svensk ødegård. Vores lejemål gælder i 30 år, så vi ser frem til at kunne gå ture i den svenske skov eller at padle på søen, som ligger i skoven i de næste mange år. Vi holder meget af Sverige og har været der med venner mange gange. Nu har vi så endelig fundet et sted, som, vi synes, er rigtigt dejligt.

Det er faktisk en temmelig stor hytte med 3 værelser og et hyggeligt alrum med køkkenafdeling. Der er pejs, og vi har ret til at samle træ fra grunden, som vi kan bruge til brændsel. Den ligger kun 6 timers kørsel fra København. Ideelt.

Møbler skal købes

Nu skal vi så til at købe nogle møbler til huset. Det er oplagt, at vi skal have vores eget soveværelse, men vi tænker faktisk at sætte sovesofaer op i de andre rum. Det er store rum, og der er plads til, at en sofa foldes ud til en seng.

Det er ikke en stor udfordring at finde ud af, at sovesofaer er praktiske i et hus, hvor der vil komme mange gæster. I alrummet kan vi også placere en sovesofa. Men her skal den sofa bare være lidt større, så den passer til rummet. Sofaerne, vi vil have i de to andre værelser, behøver ikke at være kæmpestore. Topersoners sofaer vil være tilstrækkeligt. Når de foldes ud, kan der sagtens ligge to mennesker.

Vi har allerede været ude for at se på sofaer. Der er virkeligt mange flotte at vælge imellem, så det bliver svært for os at blive enige om hvilke vi skal købe til huset. Jeg vil gerne holde huset i beskeden stil, men min kone er vild med farver, så jeg ved, at vi bliver nødt til at gå på kompromis. Læs: Jeg er nødt til at give mig, så hun kan få lov til at lege med farver, når vi indretter huset.

Vi er dog enige om, at ét af værelserne skal indrettes til børn. Vi har ikke selv børn endnu, men mange af vores venner har. De vil sikkert gerne komme og være sammen med os i nogle dage oppe i Sverige. Når vi selv får børn, så vil der være et værelse, klar til dem.

Vi skal have en hjørnesofa!

Sovesofaerne, som vi har kigget på, er meget pæne, og deres hynder kan fås i mange farver. En enkelt af sofaerne, vi har set, minder om en hjørnesofa. Den er stor i det og vil passe godt ind i alrummet. Når den foldes ud til seng, så kan der faktisk godt ligge tre mennesker. Det er ikke dårligt. Den er vi enige om, at vi skal købe til huset.
De to andre sofaer er vi som nævnt ikke enige om. Min kone vil gerne have en simpel én, i rødt stof. Hun vil gerne indrette et værelse i røde og hvide farver – Vi er jo danske!
Ja, det er vi, men så må vi sende en hilsen til broderfolket og indrette det andet værelse i blå og gule farver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *