Bimeon

Søg på nettet

Artikler

Kender du Tarot?

Dengang, for rigtig mange år siden, da jeg var studerende, var jeg på en rejse. Det var sådan en ’oprørs-rejse’ imod systemet. Jeg skulle bare vise hele systemet derhjemme, at livet – og studierne – kan leves og klares på andre måder end dem, som SU foreskriver. Derfor befandt jeg mig lige pludseligt et eller andet sted i Nordafrika. Jeg brugte min SU på at leje en vidunderlig bolig inde i byens centrum. Jeg brugte min tid på at gå på café med nye studiekammerater at læse på byens bibliotek, følge nogle enkelte – elendige – forelæsninger på universitetet. Og ja at leve livet.

Se fremtiden

En eftermiddag, hvor jeg sad på en café sammen med tre eller fire andre studiekammerater, kom der en dame forbi. Hun fortalte os, at hun kunne fortælle os, hvordan vores liv ville udvikle sig. Hun kunne læse fremtiden i vores hænder. Vi bad hende modigt om at sætte sig og fortælle os, hvordan vores liv ville udforme sig.

Da det blev min tur, blev jeg faktisk lidt bange. Ikke fordi jeg egentlig tror på hokuspokus og fortune tellers. Men kvinden kunne faktisk fortælle mig om nogle ting, der var sket i mit liv om, som påvirkede mig. Hun nævnte dem, og jeg måtte indrømme, at det, hun sagde, var sandt. At jeg så fik en spådom om en lykkelig fremtid, var lidt ligegyldigt for mig. At hun kunne fortælle præcise ting, der allerede var sket i mit liv uden at vide noget om mig, var jeg meget fascineret af.

Derfor begyndte jeg at beskæftige mig med ting som clairvoyance, medier og kommunikation. Jeg begyndte at følge nogle af de damer, der kan læse ens fremtid i kaffegrums. Og selvfølgelig måtte jeg også prøve at få forbindelse til nogle af dem, der kan læse tarot kort.

Tarot

Tarot har altid haft en mærkelig plads i min fantasi. Jeg havde indtil mit ophold i Nordafrika aldrig haft kontakt til tarot. Men her fik jeg muligheden. Tarot har altid stået som noget mystisk og måske lidt hokuspokus i min verden. Alle jeg kender herhjemme, siger, at det er en reminiscens fra tidligere epoker.

Når jeg så de her damer med deres tarot kort, og hvordan de håndterede dem, blev jeg fascineret og interesseret i mere undervisning i Tarot. De måske lidt skræmmende billeder på selve kortene er måske reminiscenser fra fortiden. Men de repræsenterer jo følelser og tanker, som absolut ikke er reminiscenser fra tider og epoker, hvor mysticisme og falske spirituelle oplevelser var velkommen. Hvem har ikke set en eller anden film, hvor et respektabelt borgerligt selskab sidder ved et rundt bord og banker på bordpladen for at komme i kontakt med en kær afdød?

En god erkendelse

Tarot har intet med det at gøre. Den erkendelse hjalp mig til at kunne kommunikere meget bedre med de damer, som senere hen blev kilderne og kernerne i mine studier. Jeg kunne ligesom møde dem på et andet plan, hvor de accepterede, at jeg ikke bare var en kunde, men også en ven, som ville forsøge at forklare min moderne omverden om, at der er mere imellem himmel og jord end bare karriere, konventioner og konsumption.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *