Noget med lyd
Min svigerinde var rasende på mig. Hun ringede mig op for at ønske godt nytår, men jeg kunne høre på hendes stemme, at hun virkeligt ville noget andet. Nu ved jeg godt, hvorfor. Jeg gav nemlig hendes mand – min lillebror – en ukulele i julegave. Og det er vist den værste lyd, man kan udsætte hende for. Hun hader lyden af ukulele.
Den der ukulele
Til mit forsvar vil jeg så sige, at min bror faktisk havde en ukulele på sin ønskeseddel. Han er virkelig stupid på nogle punkter. Han kender, da sin kone og ved, at hun ikke kan lide lyden af ukulele.
De er meget musikalske begge to. De spiller begge to flere forskellige instrumenter, men lige den her med ukulelen, det bliver aldrig populært hos hende – og det er hende, der bestemmer i det hus. Også selvom det er en elektrisk ukulele, jeg gav ham, så kunne jeg virkeligt høre, at hun ikke var glad for situationen. Vi talte frem og tilbage om deres børn om min og hendes svigerfamilie og alle mulige ligegyldigheder. Under samtalen sagde hun ikke noget direkte, men lod mig dog forstå, at min bror øver sig på at gribe de rigtige akkorder på instrumentet. Ordet ”rigtige” blev sagt med det her særlige eftertryk, så man ved, der er tale om ironi og fjendtlighed.
Retro pladespiller?
Nu kan jeg være ret resolut, og jeg gider sjældent at spille de her lege, der starter med: ”Er der noget galt? Har du det ikke godt? Fortæl mig, hvad der er galt?” Så, jeg gik direkte i kødet på sagen: ”Er du sur over, at jeg ikke gav ham en retro pladespiller? Jeg kan høre på dig, at du har noget på hjerte så sig frem.” Måske opfattede det hun det, som om jeg var aggressiv. Det synes jeg ikke, selv at jeg var. Jeg har bare ikke tiden til at lede efter hendes problem. Hvis du har et problem, så sig det til mig, så vi kan finde en løsning.
Grammofon eller pladespiller
Hun blev noget overrasket over mit direkte spørgsmål til hendes tilstand, men fik dog fremstammet, at ja, hun er sur på mig, fordi jeg gav min bror den ukulele. Og så fik vi en lang samtale om, hvorfor hun ikke kan holde lyden af den ud. Hun fortalte mig, at den minder hende om en tid, hvor hun var meget ked af det, og at hun helst ikke vil mindes om den tid. Jeg fortalte hende, at det kunne jeg jo ikke vide, og hvad vil hun have, at jeg gør? Jeg kan da ikke sige til min bror, at han skal bytte den. Han er tydeligvis glad for den, siden han sidder og øver sig på at spille på den.
Hvis hun vil have den ud af huset, så beder hun ham selv om, at han afskaffer eller bytter den – eventuelt til pladespilleren, som de begge to gerne vil have. Der er jo et ganske godt udvalg af pladespillere at finde online – for eksempel hos Soundstore her. Måske var jeg hård overfor hende, men da hun endelig fik hun taget sig sammen, spurgte hun mig om hjælp til, hvordan hun skulle sige det til min bror, at ukulelen skal ud. Og det vil jeg godt hjælpe hende med.