Skal du rive det gamle hus ned og bygge nyt?
Har du et ældre hus, og overvejer du at rive det ned og bygge noget nyt? Det kan være en ganske god idé. Der er dog flere ting, der skal gå op i en højere enhed, før det kan lade sig gøre. Det betyder, at du skal gøre dig flere overvejelser, før du tager springet.
Her i indlægget kommer vi med gode råd til, hvad du skal tage stilling til, hvis du overvejer nedrivning og opbygning. Læs med her, og bliv klogere på, hvad du skal huske.
Undersøg, om det er tilladt at rive huset ned
Hvis du overvejer at rive dit hus ned og bygge noget nyt, skal du undersøge, om det overhovedet er tilladt at rive huset ned. Der kan være flere ting, der gør, at du ikke kan få tilladelse til at rive dit hus ned. Det kan være kommunen, der afgør, om det er tilladt.
Det kan være flere faktorer, der afgør, om du får tilladelse. Det kan for eksempel være, at bygningen er fredet. Du kan læse mere på ballerupbladet.dk. Her finder du svar på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have tilladelse til at rive din bygning ned.
Har du egentlig råd til det?
Inden du kommer alt for godt i gang med projektet, skal du også have fundet ud af, om det egentlig kan betale sig. Du er nødt til at få regnet på, om det rent økonomisk er muligt for dig.
Når du skal regne på det, er det vigtigt, at du får inkluderet alle de omkostninger, der vil være en del af projektet. Du skal være opmærksom på, at der både er omkostninger til nedrivningen og opbygningen. Typisk vil det være opbygningen, der er dyrest.
Selve nedrivningen kan dog også være en bekostelig affære. Du skal sikkert have nogle fagfolk til at stå for selve nedrivningen. Derudover skal du tænke på, at de nedbrudte materialer skal skaffes af vejen. Det hele kan ikke bare køres på lossepladsen. Der skal foretages en seriøs sortering af de forskellige materialer.
Det kan være en god idé at indhente priser på nedrivning af hus fra forskellige entreprenører. Det korte af det lange er, at du får alle udgifter med, når du skal regne på, om det kan betale sig at nedrive huset og bygge noget nyt.
Er det egentlig nødvendigt – eller kan en renovering være løsningen?
Bliver det en dyr affære, kan du overveje alternativer til at rive ned og op bygge op igen. Det kan for eksempel være, at det er prisen på nedrivning af hus, der overrasker dig meget.
Som et alternativ kan du vælge at lade være med at rive det ned og i stedet renovere dit hus. Det kan i mange tilfælde spare dig for en masse penge at lade ydervæggene stå. Du kan stadig få et flot og moderniseret hus.
Dette alternativ er umiddelbart kun en løsning, hvis ydervæggene er i god stand. Er de i meget dårlig stand, vil det typisk være bedre at rive huset ned.